Gamle spil minder – Final Fantasy VII

Mange af os har minder, der stadig bringer et smil på læben ved tanken om, at der blev sat et bestemt spil i maskinen. Spil fra vores yngre dage, hvor det var nyt for os, og hvor man ikke kunne vente med at komme hjem fra skole for, at fortsætte spillet og se, hvad der skete næst. For mange af os, er disse spil vidt forskellige, for andre er de så fælles, at der kan dannes hele samtaleemner og større filosofiske diskussioner.

cg_cloud

Spillet er startet. Efter at have sat det i den, på daværende tidspunkt, nye Playstation, og efter at udvikler og udgiver er rullet over skærmen, sidder vi nu ved startmenuen. Min storebror og jeg har købt et spil i fællesskab for vores lommepenge. Han overtalte mig ganske let til at splejse med ham ved hjælp af trusler om, at bruge min ryggrad til flere eksotiske kunstværker. Dette skal dog vise sig, at være et køb, jeg aldrig siden er kommet til at fortryde. Vi sidder som limet til skærmen, da han trykker på ”New Game”.

Nattehimlen beskues, som et mørke af uendelige muligheder, mens den rungende baggrundslyd giver anledning til mere. Billedet kører frem og tilbage, og stjernerne skifter farve fra hvid til en lys grøn, og viser ansigtet af en pige klædt i rødt. Hvad vi ikke ved endnu er, at denne mystiske pige kommer til at have en enorm indflydelse på spillet, og hvad der kan virke tilfældigt, er en større del af spillets forståelse på både godt og ondt. Musikken starter stille og beroligende. Billedet skifter igen, og pigen begiver sig ud på gaden fra gyden hun befinder sig i. Motorkøretøjer, med inspiration i bedste steampunk stil, krydser skærmen, og vi oplever hurtigt, at dette er en by fuld af liv og energi, mystik og fantastisk teknologi, da der zoomes ud, og ser byen i hele sin storhed. Man når dog ikke, at få slugt hele indtrykket før spillets titel vises i store bogstaver på skærmen, og musikken slår fra en rolig tone over i en fanfare, der lover noget ud over det sædvanlige. Spillet er ikke engang startet, og allerede sidder min bror og jeg, og kan dårligt få hænderne ned af bare spænding for, hvad der kommer efterfølgende. Titlen forsvinder efter et par sekunder, og man nyder nu synet af det teknologiske metropolis. Der zoomes ind igen, billedet skiftende mellem byen og et bremsende tog. Toget stopper på en station der bevogtes af sikkerhedsvagter, og musikken skifter igen til noget mere truende. Vagterne er øjensynligt ikke glad for de personer, som stiger af toget, og vagterne bliver hurtigt slået ud, da de forsøger at stoppe dem. Fem personer i alt kommer ud af toget, og sidste mand, den nye fyr, bliver bedt om at følge efter, og så er spillet ellers i gang.
Sådan starter det største spileventyr jeg nogensinde er draget ud på. Alt før havde ikke den samme storhed. Alt efter har ikke kunnet give mig den samme spænding og lyst efter eventyr. Dette var mit første bekendtskab med Final Fantasy-serien, og det var et indtryk, der siden har brændt sig fast i mit hjerte og minder, og mange vil nok allerede have gættet, hvilket spil vi befinder os i, enten ud fra denne beskrivelse, billeder eller artiklens overskrift (duh!).

maxresdefault

Man spiller som den stille, og kolde, lejesvend Cloud Strife, der sammen med en gruppe af, på sin vis, ligesindede, skal redde planeten fra total ødelæggelse. Rejsen bringer spilleren rundt fra slumkvarter og højteknologiske byer til gamle ruiner og plantens indre. Efter at have spenderet time efter time på, at løbe rundt i Midgar’s slumkvarter, og infiltreret det onde selskab Shinra’s hovedkvarter, mødt nye personer og besejret flere bosser, taget til fange og flygtet, ligner det at spillet skal til at nærme sig sin slutning. Mange spil ville allerede have været gennemført i forhold til den tid min bror og jeg havde brugt på eventyret indtil videre. Det viste sig dog for, at vi kun havde set overfladen af isbjerget. Denne by var kun en brøkdel af en hel verden som Squaresoft have lavet til Final Fantasy 7. Man får løbende nyt udstyr, og spillets materia-system var både sjovt og innovativt. Her havde man muligheden for, at customize sin figur med masser af forskellige kombinationer af magi, evner og summons. Hver materia har sin specifikke farve, som lægger den under en given kategori. Grøn var magi, der kunne give skade, forstærke, svække eller heale. Gul var evner, som kunne f.eks gøre, at ens figur kunne stjæle genstande fra modstanderen eller angribe flere gange. Rød var, min favorit, summons. Stærke ånder lånt fra alverdens myter, som blev tilkaldt efter en lille filmsekvens og som udrettede stor skade til modstanderen. For en ung, blomstrende gamer, var det et så overvældende indtryk, at opleve spillets episke rejse, at jeg aldrig har kunnet finde dets lige siden.

final_fantasy_vii___advent_children_complete_by_ex_legendary-d5jx7ey

Siden jagten på Shinra Inc. og siden, Sephiroth, så er universet blevet udbygget med både film og spil. Final Fantasy VII er det mest succesrige spil i Final Fantasy-serien, og har fået både prequels, sequels, spinoffs, spillefilm, tegnefilm og meget mere end det, men det er det originale spil, som altid vil have en særlig plads på min harddisk.

Tags