NaToSaphiX – Dansk CS:GO spiller med stort potentiale, og fantastisk content på youtube.

natosaphix banner

Du kan finde hans twitch her, og youtube kanal her. I skrivende stund med 93,504 subscribers, og over 9 millioner visninger.

Hans youtube kanal er en sand guldgrube af underholdning, samt tips og tricks hvis du ønsker at blive bedre til cs:go, både som spiller, men også hvis du er interesseret i betting, skins, osv. Vi har taget en lille snak med danskeren NaToSaphiX..

Her kommer vi blandt andet ind på hans vej til Global Elite, betting og en masse andet!

Hvornår startede du med at spille CS:GO? Hvordan så din vej ud til global elite ud? Har du selv solo queuet der op, eller har du haft folk du fast spillede med?

Jeg startede med at spille CS tilbage omkring 2008 da en klassekammerat introducerede mig til spillet. Inden da havde jeg aldrig spillet spil med blod, da mine forældre ikke syntes det var en god idé at jeg spillede GTA og lignende (Selv om jeg ellers får lov til stort set alt!). Jeg husker at spille World of Warcraft på det tidspunkt, hvilket kostede den nette sum af omkring 80 kroner om måneden, hvilket var meget for en 11-12 årig knægt med 150 kroner i lommepenge hver måned. CS kostede blot omkring 200 kroner og det var uden månedlig betaling, hvilket jeg knapt nok troede på til at starte med. Jeg startede med at spille med venner mod bots, spille scoutzknives og andre ting der ikke havde nogen direkte forbindelse med competitive counter-strike, men jeg udviklede mig senere til at være mere konkurrencepræget, også indenfor CS.

Min vej til Global Elite var en hård tur jeg tog selv. Jeg spillede sjældent med venner, men når jeg gjorde var det IRL mates som var lavere rank hvilket betød at det var svært at ranke op, da jeg meget ofte gik ned i rank når jeg spillede med disse. Jeg startede som LEM efter 10 wins (hvilket er det højeste man kunne/kan nå efter 10 wins) og fik hurtigt Supreme. På grund af de mange snydere oppe omkring det højeste niveau på matchmaking tog det mig lang tid at nå Global, men at kommunikere med sine medspillere, ligegyldigt hvor irriterende de(t) måtte være, fik mig op på Global Elite via Solo-queue efter 150 wins. Siden da er min YouTube og mit streaming udviklet sig så meget og jeg har fået mange nye kontakter siden da, så jeg spiller næsten aldrig alene mere, hvilket også betyder at jeg kan holde min rank bedre.

Regner du med at vi får dig at se til Dreamhack eller lignende en dag?

Det ville da være en drøm der gik i opfyldelse, men har altid været dårlige til skemaer så derfor er jeg selv skeptisk. Jeg føler dog at jeg har et højt individuelt niveau og bliver jeg spottet af nogle mere erfarne spillere på scenen, så vil jeg da ikke udelukke det!

Jeg har også lige taget mit første skridt ind i verdenen som caster, så hvis det går godt, kan det jo være det ikke bliver et spørgsmål om dét at få mig at se til Dreamhack, men måske nærmere at få min stemme at høre.

Hvem spiller du i øjeblikket med? Har du en klan du spiller fast med?

Jeg spiller i øjeblikket med Danzji, b0rup, Rezex og en sidstemand (som vi mangler, en strat-caller!). Det er bare mine bedste venner på nettet og derfor forventer vi måske heller ikke så meget af hinanden/os selv når vi spiller sammen. Vi spiller lige nu i ESEA Intermediate hvor stand-ins i hver eneste kamp, mig som caller (noget jeg aldrig har prøvet før) og mangel på træning medfører at vi taber til hold der er dårligere end os selv, men sådan er det jo engang imellem! Det er jo stadig pisse hyggeligt! :D

Nu sidder der sikkert mange der ude, der også er interesserede i skins, betting, og hele den del af cs:go. Har du nogen gode råd, eller videoer på din kanal du kan anbefale?

Jeg vil foreslå alle der vil ind i CS:GO, enten som spiller eller inde på CSGOLounge.com som en der better med skins, at finde min ”Tutorials” playlist. Jeg har både en betting-guide og en masse videoer der hjælper alle ranks med at blive bedre spillere, Silver som Global. Jeg er som regel rigtig god til at besvare spørgsmål i chat når jeg streamer, så hvis der er noget I vil vide, er I mere end velkomne til at kigge forbi! Er det betting tips der skal bruges yder jeg den service at der kan subscribes til min Twitch-channel for blot 5 dollars om måneden, hvori denne service ligger at jeg giver mine tanker bag bets, hvad jeg better og på hvilke hold. Disse sørger som regel for at give mine subs deres penge tilbage i løbet af få dage, hvilket både er fortjeneste for mine subs, men også for mig, da dette som oftest medfører at jeg kan holde på dem lidt længere.

Jeg får tit spørgsmålet om hvad der er den bedste måde til at få dyre skins på, er det at åbne cases eller er det at købe våbnene på markedet. Cases er gambling, noget man ikke skal stole på. Grunden til man ser mig være så heldig i cases er fordi jeg bruger flere tusinde kroner om måneden på dette. Jeg vil bestemt råde enhver til at købe skins på markedet, hvor man herefter kan bedømme om man vil beholde dem eller prøve lykken ved at bette. Førnævnte er begge udemærkede muligheder til at få gode skins.

Hvem følger du inden for cs:go verdenen? Har du nogen andre youtube kanaler eller hjemmesider du kan anbefale til folk?

adreN_tv, professionel spiller for Team Liquid er rigtig god at følge. Massere af gode tips og tricks, både til banerne såvel som generelle tanker at have med sig in-game. Jeg ser ikke selv så mange streams og når man selv har en YouTube med mange kommentarer dagligt, ryger muligheden for at sidde og kigge med hos en masse andre hurtigt ud af vinduet, det er i hvert fald min oplevelse af det. Det er derfor nok ikke noget jeg kan hjælpe meget med.

 

Linket til adreN’s kanal kan findes her.

Gode råd til folk der ønsker bare at blive bedre til cs:go? Har du gået meget op i at analysere dit spil, eller har du bare tæsket DM’s igennem? Deathmatch HS only? Har du et specifikt approach til at blive bedre og udvikle dig?

Folk tror at man skal putte 1000 timer ind i spillet hver uge. Det synes jeg ikke er den rigtige måde at gøre det på. Det jeg ofte oplever er, at hvis jeg spiller alt for meget og ikke tager korte pauser mellem hvert spil (og nogle dage slet ikke spiller), så går min hjerne i autopilot og jeg spiller ikke runderne for at vinde, jeg spiller bare runderne for at have det sjovt. Det er også i orden, men det lærer man sgu ikke meget af. Hvis man gerne vil blive bedre til at tænke som en professionel CS:GO spiller er der simpelthen ikke andet for end at spille i lang tid. Det er en tankegang man får gennem erfaring af de mange runder man spiller og der er desværre ingen nem vej til dette.

Aim derimod er bestemt noget man kan tæske igennem, som du så fint udtrykker det. Personligt spiller jeg udelukkende Headshot Only Deathmatch med AK-47/Deagle eller almindelig Deathmatch for at træne min AWP.

Igen vil jeg foreslå at se mine videoer, det er ikke altid lige nemt at se sig ud af hvilke der hjælper dig til at blive en bedre spiller, men de ligger lidt rundt omkring på min channel og mange af mine tutorial-videoer vil jeg vove at påstå er dem med mest kærlighed og tid i, hvilket også ses i kvaliteten af dem.

 

Et stort tak til NatoSaphix, og held og lykke i fremtiden!

Læs også: Dansk streamer sigter efter toppen.

Tags